Idrætsmassage/Idrætsterapi/Tuina Meridianmassage

Hvad sker der, når vi bruger vores muskler forkert?

Når en muskel bruges direkte forkert eller påvirkes i en anden retning end den er skabt til, vil den altid reagere med at trække sig sammen og holde denne spænding (hvilket kaldes øget muskel tonus), denne forhøjede tonus, er uhensigtsmæssig, da musklernes fineste hårkar mere eller mindre afklemmes, og derved ikke kan give musklen den mængde ilt, som musklen behøver for at udføre sit arbejde.

Samtid med den nedsatte muskelblodcirkulation, vil afklemningen også hindre, at kunne aflede de affaldsstoffer, der afgives ved muskelarbejde, og disse affaldsstoffer består af et æggehvidestof, som fungerer som lim, og derved klistrer muskeltrådene sammen, samtid med at affaldsstofferne også binder sig sammen. På sigt vil dette give myoser, som i virkeligheden er en slags arvæv i musklen. En myose kan mærkes som en knudret forhøjning i en muskel. Den kan være helt spændt, eller man kan "smutte" med den.
 

Hvordan kan massage afhjælpe et muskelproblem?

Massage vil, korrekt udført, have en gavnlig effekt på kroppen. Et af principperne ved massage er at skabe varmeudvikling, når vi har varmet musklen op, kan forskellige massagegreb forøge blodgennemstrømningen i arterier og hårkar, stofskiftet øges, muskelfibrene kan trækkes på kryds og tværs og vævssmidigheden bliver større.

Dybdegående massage bruges til fjernelse af affaldsstoffer, hvilket også betyder fjernelse af myoser og spændinger.

Der bliver også brugt Triggerpunkt terapi i massagebehandlingen. Et triggerpunkt kan føles som en lille knude i muskelvævet.

Dette bevirker at vi slipper af med smerte/ømhed, forebygger mod mulige skader, større muskelsmidighed, mere energi, bedre velvære.

Målet ved behandlingen er, at vi arbejder os fra, at det er en behandlingsmassage til det bliver en behagelighedsmassage.

TUINA meridianmassage indgår også i massagebehandlingen. TUINA er en årtusind gammel behandlingsform der bruges meget i Kina, den bygger på den traditionelle kinesiske teori omkring psyke, krop og sundhed. Akupunkturpunkterne bliver aktiveret og kroppens meridianer bliver regulerede, hvorefter blodcirkulationen forøges og der kommer en udrensende effekt samt tilførsel af energi. Denne behandingsform er også velegnet til dem der ikke vil have akupunktur.

Det er meget vigtigt efter en behandling at drikke godt med vand, så affaldsstofferne kan komme ud af kroppen.
 

Forkert muskelarbejde kan beskrives som følgende:

  • Statisk arbejde
  • Ensidige belastninger
  • Muskel overbelastning
  • Overtræning
  • Hurtige ukoordinerede bevægelser
  • For hård udspænding
  • Stress
  • Psykiske problemer
  • Tunge løft
  • Kulde
  • Træk
  • Manglende næringsstoffer som f.eks.: magnesiummangel kan give uro og kramper i muskulaturen.