Kranio Sakral Terapi

Kranio-sakral terapi er en meget blid men også dybdegående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egen puls, med det mål at påvirke kroppen til selvhelbredelse.

Behandlingen udspringer fra en manuel-medicinsk metode, som bygger på en rytme, der lige som hjertets eller åndedrættets rytme, kan mærkes over hele kroppen. Denne rytme kaldes den kranio-sakrale puls og har en hastighed på 6-12 gange i minuttet, hvormed hjernevæsken (cerebrospinal-væsken) pumpes rundt omkring hjerne og rygmarv, mellem kraniet og korsbenet (sacrum).

Den kranio-sakrale puls bliver også kalde "livets åndedræt", fordi den kan opfattes som et udtryk for en persons vitalitet. Forandringer i denne rytme kan således medføre forandringer både fysisk og psykisk. Ved hjælp  af terapeutens blide tryk kan kroppen ofte selv rette ubalancer, som kan være opstået efter slag og stød, influenza, chok og andre påvirkninger.

Behandlingsformen blev opdaget af den amerikanske læge William Sutherland for hundrede år siden, og er siden blevet videreudviklet verden over, ikke mindst af John Upledger fra Florida. Upledger opdagede i 1972 den kranio-sakrale puls ved en stor operation. Han har herefter foretaget adskillige undersøgelser for at belyse effekten af denne terapiform.

Kranio-sakral terapi udøves i dag af  læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og alternative behandlere.

En kranio-sakral behandling varer ofte fra 1 til 1 ½ time, hvor klienten ligger afslappet på en briks, medens terapeuten med nænsomme tryk løsner op for spændinger og blokeringer især omkring hovedet, rygraden og bækkenet og videre, hvor der er aktuelt for den enkeltes krop.

Der arbejdes kun med meget lette tryk og venter på musklernes reaktion i form af afspænding. Kroppen gør kun det, den har brug for, det er den der bestemmer.

Klienten oplever ofte dyb afslappelse.

Efter behandlingen arbejder kroppen videre i ca. 4 døgn og der er sket en udrensning, hvor der kan forekomme stærkere urin og afføring. Drik blot ekstra vand til det er ovre.

Behandlingen er smertelindrende og balancerer hormonsystemet, styrker immunforsvaret og alle vore organfunktioner, Den regulerer vores blodtryk og virker febernedsættende ved infektioner.

Gennemsnitlig kommer folk til behandling 3-4 gange. Nogle kommer altså kun én gang, og andre har brug for mere, alt efter skadernes art og alder

Målet er livskvalitet

Neurofysiurgisk massage er en samlet betegnelse for en række massageformer, her i blandt Kranio-sakral terapi og blid bindevævs massage, der fremmer helbredelsen af mange lidelser.